Lejebolig
FORTKAJ 30, 4/5 tv - 2150 Nordhavn
Eksklusiv lejlighed i den prisvindende og ikoniske bygning "THE SILO" tilbydes nu på en tidsbegrænset lejeaftale (2-3 år).
Lejligheden fremstår som ny og består af to plan (4 og 5 sal) og er på 217 m2 med to tilhørende store terrasser, der ligger hhv. øst- og vestvendt.
Lejlighedens planløsning fremstår fleksibel og kan let tilpasses egoisten eller den store familie.
Til lejligheden hører endvidere bemandet reception med diverse concierge services, fitness center, kajak service og restaurant SILO på toppen med mulighed for "room service" direkte ned til lejligheden.
Ejendommen:
THE SILO er tegnet af det prisbelønnede arkitektfirma COBE. Ejendommen som blev færdig i 2017 består af 39 lejligheder, som er opført inden for siloens eksisterende struktur (med undtagelse af penthouseetagen og restaurant). Alle lejligheder består af spændende indvendige og udvendige rum, samt udsigt i op til 3 retninger over bl.a. København og Øresund.
Området:
Århusgadekvarteret bygger på områdets lange historie og stærke identitet: Havnens historie og områdets kvaliteter vil sammen med fremtidens byrum og byggerier skabe en enestående bydel med stærke kontraster: Nyt møder gammelt. Småt møder stort. Tæt møder åbent. Det forfinede møder det robuste. Byen møder vandet. Århusgadekvarterets gamle bygninger, siloer og kajanlæg vil i samspil med de nye byrum, bebyggelser og brygger skabe en fremsynet bydel med tydelige historiske spor. Den tætte bebyggelse med smalle stræder, små byrum og velafgrænsede gårdrum vil stå i kontrast til vandets åbne vidder. THE SILO ligger endvidere lige ved Lüders p-hus som også indeholder konditag og en Netto. Således kort afstand til parkering, træning og indkøb. Ydermere byder nærområdet dog også på Menu, Sushi, forskellige kaffebarer, det nyåbnede flydende aktivitetshus ved Sandkaj, samt Biograf og Nordhavn Metro.